Praktikrapport

Indledning:

På mit 4. år som lærerstuderende skulle jeg for første gang i praktik alene - altså uden nogen praktikmakker. Fra seminariets side, var der derfor lagt op til, at denne praktik ville blive hårdere end vi havde været vant til. Hvilket på nogle områder var sandt sandt og på andre områder ikke helt holdt vand, hvilket jeg vil komme ind på senere.
Jeg skulle i praktik på i en 6. klasse i Gentofte kommune. praktikken fordelte sig på 6 matematiktimer, 2 sløjdtimer, 2 idrætstimer, 2 natur og tekniktimer plus en masse møder samt skole-hjemsamtaler.
På sløjdsiden var det tredje år, at klassen havde sløjd, hvilket også var deres sidste. Normalt var klassen opdelt, så den ene halvdel havde sløjd og den anden håndarbejde, men da jeg ville arbejde på tværs at matematik, natur og teknik samt sløjd, var det muligt for mig, at få hele klassen i sløjd. At jeg ville arbejde tværfagligt gjorde også, at jeg fik mulighed for at lave flere sløjdtimer.

Planlægning:

Inden praktikken startede, var jeg på besøg på skolen for at møde klassen samt min praktiklærer og for at vi kunne afstemme vores forventninger. Vi havde en god snak og jeg fortalte om mine ideer med et tværfagligt forløb, hvor vi skulle arbejde med målestoksforhold og derefter bygge en by i sløjd. Min praktiklærer syntes godt om ideen, og vi blev enige om, at bygge byen i arkitektfoam - et pap ligninde materiale med skum i midten.

Uge:	Undervisning
47	Intro til målestoksforhold og opmåling af skolen
48	Intro til arkitektfoam og bygning af et testhus, tegne modeller af huse i korrekt målestoksforhold
49	Tegne modellen af huset færdigt og begynde at bygge eget hus i sløjd
50	Tegne modellen set fra siderne, bygge videre i sløjd
51	Ligedannethed – måle højden på skolen, juletema i sløjd – står på stjerne
2	Koncentreret bygningsarbejde i sløjd
3	Måle parcellerne op og sætte husene fast samt male, gruppeinterview til BA

De enkelte lektioner ligger i denne plan åbne, men jeg måtte kigge på fra time til time, hvor langt vi nåede, da noget af det eleverne skulle lære, var svært for dem.

Gennemførelse:

I samarbejde med min praktiklærer lavede vi nogle makkerpar, så eleverne var sat godt sammen på tværs af niveau i både sløjd og matematik. Par der viste sig at fungere rigtigt godt- dog med en enkelt undtagelse.
Parene fik som udgangspunkt den samme åbne opgave og alle som én gik på med krum hals, og arbejdede virkeligt i bund med detaljerne. Jeg blev meget overraskede over elevernes høje faglige niveau i sløjdlokalet. Jeg ligger primært min vægt på observationerne i sløjd, da jeg mine foregående tre år har haft matematik, hvorfor de forskellige niveauer her ikke kommer som den store overraskelse for mig.

Da der kun var en begrænsning på opgaven som eleverne havde fået - størrelsen på parcellen - var det derfor nogle vidt forskellige problemstillinger hver makkerpar løb ind i. Dog med enkelte undtagelser. Jeg kan her nævne, hvordan man fik skåret lige i materialerne. Jeg havde fra starten besluttet mig for, at jeg ikke ville fortælle eleverne, hvordan de skulle gøre, men at de selv skulle finde en løsning på problemerne. Jeg ville hjælpe dem med at finde løsningen, men ikke forære den til dem. Det mente jeg var muligt, da jeg føler mig godt hjemme i et sløjdlokale og med de forskellige værktøjer man her finder, hvilket var en fordel for mig, da jeg så kunne koncentrere mig mere om at styre klassen, end om, hvordan værktøjet fungerede.

Når jeg kunne fornemme, at hele klassen stod over nogenlunde samme problemstillinger, og et enkelt makkerpar, var lige ved at finde løsningen på problemet, samlede jeg hele klassen omkring dette ene makkerpar. De skulle så fortælle, hvori deres problem lå, og hvor langt de var kommet i at løse det. Her var det så muligt for resten af klassen at byde ind med måder, hvorpå de kunne komme videre. Derved fanst klassen i samspil frem til en fælles løsning, som hvert makkerpar så kunne bruge til deres individuelle problem eller som skabelon til en løsningsmodel. Nu lyder det sikkert som om, at det ligger lige til højrebenet at gøre sådan, men det havde også sine udfordringer. For det første havde klassen aldrig nogensinde før prøvet den form for arbejdemetode. De stod praktisk talt som store spørgsmålstegn og havde meget svært ved at komme ud af starthullerne. Eleverne skulle hjælpes på vej, med formuleringen af deres udsagn og løsningsmodeller samt roses, roses og atter roses før de fandt ud af, at det var den nye måde at arbejde på. For det andet var det svært at få eleverne til at lægge arbejdet fra sig, for at samles om en høvlebænk. Her vil jeg dog sige, at min fortid fra hæren kom mig til gode, da der skulle føres en smule kommando. For det tredje skulle man som lærer, når man bruger denne måde til at forklare med, kunne tænke hurtigt og kunne forstå, hvad eleverne mener, når de prøver at forklare sig. Her kom min fortid som håndværker mig til gode, så jeg ind i mellem hurtigt kunne hjælpe den videre i deres kreative løsninger.

Et enkelt makkerpar fungerede slet ikke, da den ene elev havde et stort koncentrationsbesvær, så dette makkerpar måtte jeg opløse og lade dem lave hver deres opgave. Vi droppede at der skulle laves et hus, men i stedet bygge skolen, som eleverne gik på i samme målestoksforhold. Deres parcel lavede vi til et rekrativt område. Eleven med de store koncentrationsvanskeligheder ville på ingen måde deltage i at bygge huse, rekreative områder eller noget som helst andet. Eleven ville kun bygge en "Humvee" og en kampvogn. Dette lod jeg ham gøre, sålænge han kunne finde tegninger eller billeder, hvorpå dimensionerne fremgik. De blev fundet og eleven satte sig koncentreret og arbejdede med at bygge disse modeller.

Evaluering:

Undervejs i forløbet gennemgik klassen og jeg nogle evalueringer. Hvad var godt, hvad havde de lært og hvordan kunne vi gøre det bedre. En del af deres forslag lød på mere høj musik og lignende. De var heller ikke særligt interesseret i at have mere matematik, hvilket jeg så kunne tage en snak med dem om vigtighede i at have. Til min store overraskelse lyttede klassen efter mine argumenter om, hvorfor alt ikke kunne være sjov og ballede, men at vi også måtte have noget alvor. Jeg lyttede så også til deres argumenter, hvorfor vi flyttede en del af undervisningen uden for klassen. Blandt andet var ude og måle skolen højde med to lister på hver en meter.
En gruppe af eleverne fortalte efterfølgende, da jeg interviewede dem til mit BA-projekt, at lige nøjagtig seancen med at måle højden på skolen, var noget af det, de havde lært mest af.
Vi lod også de andre klasser på mellemtrinnet om at evaluere klassen arbejde, samt forældrene til eleverne i klassen, da vi udstillede hele "byen" på skolen. Først for forældrene en morgen, hvor de skulle skrive nogle af deres kommentarere anonymt ned på papir, og så læste vi dem op i klassen efterfølgende. Ud fra det, kunne man tolke, at forældrene var imponeret over, hvad deres børn havde lavet.
Det samme gjorde vi med resten af mellemtrinnet. Generelt kan det her siges, at der blev lagt vægt på lidt andre ting og der blev brugt en del krudt på at lave sjov med projekteket. Vi fik dog god og saglig kritik i en del af tilfældende.
Det var min første gang med den form for evaluering, og både eleverne og jeg syntes godt om den.

Formelle krav:

I praktikken på 4. år er der lagt stort fokus på:
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Jeg har under hele min praktik været i kontakt med forældrene via forældre intra, hvor jeg har beskrevet, hvad vi har arbejdet med, og hvorfor jeg havde valgt at lave et tværfagligt forløb. Derudover har jeg haft kontakt til forældrene, hvir der har været episoder med deres barn. Dette har jeg gjort helt uden om min praktiklærer, men blot informeret denne, når sådanne episoder opstod.
Derudover har jeg snakket med forældrene om morgenen eller om eftermiddagen, når disse enten hentede eller bragte deres barn.
Jeg har deltaget i samtlige pædagogiske møder som også min praktiklærer deltog i. Det var både, afdelingsmøder, møder i pædagogisk råd, fagudvalgsmøder og skole-hjemsamtaler. Til alle disse møder er jeg blevet modtaget og behandlet som var jeg en del af lærerteamet, hvilket for mig er en stor kardot til min praktikskole.

Deltagelse i andre læreropgaver
Af andre læreropgaver deltog jeg to udflugter til en skøjtehal, med elever fra mellemtrinnet, ligesom jeg deltog i og var ansvarlig for den årlige juleklippedag i min praktikklasse.
Jeg overtog min praktiklærers gårdvagtsskema og til sidst vil jeg nævne den "fernisering" vi lavede i klassen for forældrene en morgen, hvor forældrende deltog i evalueringen af projektet.

Afslutning:

Denne praktik har uden tvivl været den bedste praktik under hele mit studie. Jeg skrev i indledningen, at det både var rigtigt og forkert, når det fra seminariets sider bliver omtalt som en af de hårdeste praktikker. Rigtigt fordi man er helt alene om alt lige fra planlægning og gennemførelse. det kan være hårdt, men på samme tid giver det en helt anden form for motivation, da man er alene om det ansvar der ligger på ens skuldre. Det motivation der ligger i det opvejer for at man er alene om alt, hvorfor dette påstulat fremstår for mig som forkert.
Jeg har været så priviligeret kun at have denne ene klasse, hvorfor jeg virkelig kom til at lære de enkelte elever godt at kende. Jeg blev også "optaget" som en af deres faste lærere og hver onsdag, når de havde haft hjemmekundskab inviterede de mig ned for at spise sammen med dem.
Summa sumarum så ville jeg ikke have kunnet ønsket mig en bedre praktik.