onsdag den 7. november 2012
Materialekendskab og værktøjslære
Programmet i dag:
-
Oplæg
-
Forskellige stationer
-
Udarbejde et simpelt produkt
Stationerne
-
Søjleboremaskinen - hvad kan vi med den?
-
Båndsaven - hvordan håndterer jeg brædder til eleverne?
-
Drejebænken - hvad kan jeg/eleverne bruge den til?
-
Efterbehandling
SIKKERHED
-
Kig altid efter i "når klokken ringer" - hvad må elever arbejde med.
-
Brug hovedet og tænk dig om - er du i tvivl, er du ikke i tvivl
-
ALDRIG handsker ved roterende værktøjer
-
Tænk over langt hår, halstørklæde og flagrende gevandter.
TEKNIKKER
Ved de forskellige
maskiner er der forskellige teknikker. Dog er der nogle fællesnævnere.
-
Værktøjet er dum som en dør - der er dig der bestemmer.
-
Værktøjet er for det meste stærkere end dig - vil du "bokse" med det, er det højest sandsynligt dig der taber
-
Brug fast men kærlig hånd - de går sjældendt i stykker, hvis de behandles med respekt.
VALG AF
MATERIALER
Der findes utroligt
mange forskellige træsorter - uhyggeligt mange. Vi kigger på nogle forskelle og
snakker om dem.
-
Nåletræ
-
Løvtræ
Derfor tænk over
følgende:
-
Hvad er det du/eleverne vil lave?
-
Hvad er dit budget?
INSPIRATION
Når man har fundet ud
af, hvad man ønsker at lave, er det vigtigt at finde den rigtige inspiration.
Billeder, film, naturen, musik etc. Fælles for dette er, at man oplever en eller
anden form for følelese. Den følelese kan man tage med sig, når man står og
arbejder med sine emner. Det kan give de mest fantastiske udtryk.
Eksempel - hvis det
virker:
Dette link var
inspiration til følgende.
Blid musik,
sørgmodigt med plads til småfejl og mod.
PLANLÆGNING
Man bør sætte sig ned og lave en plan
over, hvad man skal have lavet.
Er der nogle ting der er smartere at
lave tidligt i processen? Er der andre ting man kan lave alt for tidligt.
-
Materialer
-
Rækkefølge
-
Opmærkning/opmåling
-
Tiden
TRE TING TIL
SIDST
-
Vær ikke bange - men hav respekt
-
Lær lidt om forskellige materialer - det hjælper at vide noget om det når materialer skal vælges.
-
Læg en plan
PRODUKT
Grupperne skal lave
en lysestage af en slags i tørt elletræ - vi har arbejdet med det i frisk
tilstand.
Alle maskinerne er
til rådighed, samt vejledning fra os i gruppen.
UNDERVISNINGSFORLØB
Undervisningsforløb – ”Drejning af lysestager i
rødel og andre træsorter”
Den didaktiske relationsmodel
Mål:
Målene kort
og godt med udgangspunkt i den stillede opgave.
-
Eleverne
for indblik i hvordan en designproces kan sættes i gang og selve
designprocessen.
-
Eleverne
får indsigt i, hvad de forskellige maskiner bruges til, og hvordan man kan
arbejde med træ.
-
Efter
endt forløb skal eleverne være i stand til at udarbejde et produkt (en
lysestage), hvor der gøres brug af de maskiner, som de har fået oplæring i
henholdsvis søjleboremaskine og drejebænk. Eleverne skal derudover beherske
forskellige former for efterbehandling af træ.
Den
stillede opgave og ”Fælles Mål 2009 –
Sløjd”
Design og
produkt
-
eksperimentere
med materialer, teknikker, farver, form og funktion
-
sætte ord
på designprocessen
Håndværksmæssige
arbejdsområder
-
formgive og
fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal
-
beherske et
bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker
Det samfundsmæssige og kulturelle
indhold
-
give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning,
fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og
udtryk
(http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Sloejd/Slutmaal-for-faget-sloejd/Efter-4-5-6-7-klassetri)
Læringsforudsætninger:
Det
er ikke givet, at alle elever i en 8. kl. på ansvarlig vis kan arbejde ved
drejebænken, derfor vil nogle elever være i gang med andre ting under, mens dele
af en klassen arbejder med dette undervisningsforløb.
Eleverne
har i forvejen kendskab til søjleboremaskinen, men ingen kendskab til
drejebænken. Eleverne har tidligere arbejdet i træ, men eleverne har inden
forløbet meget lidt kendskab til træsorter og deres forskellige
anvendelsesmuligheder, og viden om styrker og svagheder i de forskellige
sorter.
Eleverne
deles i grupper, så der ikke er trængsel ved én "arbejdsstation". Eleverne er
aktive deltagere, og der udarbejdes, fra lærerens side, en CL-øvelse, så alle
eleverne, der er en del af forløbet, når at afprøve de forskellige maskiner. Da
der kun er én lærer og fire "arbejdsstationer", er det en fordel at lade
eleverne være medbestemmende i processen (og vurderingen), så alle bliver hørt
og får fremlagt deres færdige produkt.
Rammefaktorer:
For det første er det vigtigt, at man følger
reglerne for hvilke klassetrin, der må arbejde med de forskellige maskiner og
værktøj. Det er en god idé at læse "Når
klokken ringer", for at vide, hvad eleverne må arbejde med. Se "Når klokken ringer" f.eks. s. 114 –
drejebænk. På s. 118 angives klassetrin for brug af givne maskiner. Eksempelvis
må drejebænken først bruges fra 8. kl. Derudover bør læreren sætte sig ind i de
regler i Arbejdsmiljøloven, som er
udviklet af Arbejdstilsynet
(http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm)
Arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets regler
altafgørende for elevernes sikkerhed og vores egen juridiske sikkerhed. Se
eksempelvis:
Skolen skal ved
tilrettelæggelse af arbejdet sikre, at den enkelte elev er under tilsyn, bliver
grundigt instrueret i maskinens funktion og betjening og er gjort bekendt med
risikoen ved maskinen. Det vil normalt ikke være forsvarligt, at læreren
forlader lokalet under den praktiske øvelse.
(http://gl-sloejd-kbh.ucc.dk/sikkerhed/maskin/M401898.htm#Planlægning
og tilrettelæggelse af arbejdet)
For det andet skal man som lærer have kendskab til
sine elevers kompetencer indenfor sløjd og andre håndværksmæssige fag.
Eksempelvis må det her som nævnt noteres, at det kun er under særlige
omstændigheder, at elever må arbejde med drejebænken.
Læreprocessen:
Opgaven, der går på at udarbejde lysestager,
appellerer til elevernes æstetiske sans. Selvom opgaven er overvejende bundet, i
og med eleverne skal fremstille en lysestage i materialet træ og ved hjælp af
drejeteknikken, så har eleverne stadig mulighed for at arbejde med design og
valg af sorter(dog indenfor en økonomisk overskuelig ramme). Det er en
designproces, hvor de gennem tre faser udarbejder et produkt i form af en
lysestage. De tre faser (KIE-modellen) indeholder en idéfase, en
kategoriseringsfase og en praksisfase. (http://bk-artikler.ucc.dk/enkelt_artikel.aspx) Opgaven appellerer ligeledes til at fange, de
elever der motiveres, når de har mulighed for at udvise perfektion og håndelag
indenfor et givent håndværk. Denne opgave giver nemlig mulighed for et meget
detaljeorienteret arbejde med materialet.
Trælysestager må siges også at henvende sig til den
designorienterede elev, da disse netop oplever en renæssance og ses i utallige
designs rundtomkring i bolighusene og hjemmene. Men også materialet henvender
sig til en helt anden gruppe, der er mere kvalitets og materiale orienteret.
Derfor er det ikke svært at finde billeder til inspiration eller i stedet lave
en designproces, der netop tager udgangspunkt i en inspiration, der er givet af
underviseren. Det kunne være en periode, et stykke musik eller arkitektur, for
”alle” elever ved på forhånd, hvad en drejet trælysestage er.
Således
mener vi at dette undervisningsforløb tager hensyn til de tre motiverende
faktorer i undervisningen – medbestemmelse, oplevelsesorientering og sammenhæng
mellem teori og praksis.
Indhold:
Undervisningsplan
1.
lektion af 1,5 time –
-
0,5 time: På klassen Instruktion i drejebænk. Kort repetition af
søjleboremaskinen.
-
1 time: CL-struktur 4 øvelser som de skifter mellem 20. min . - De når 3 øvelser
på en lektion.
Øvelse
1: sættes i gang med at dreje. Øvelse 2: Eleverne går efterfølgende i gang med
en designproces. Inspiration finder
de i musikken – Bon Iver Perth. Idegenererende skitsering – tegneøvelse.
Eleverne får beskeden tegn i første runde a 2 min. stort, rigtigt stort.
Tegningen byttes med sidemanden eleverne har nu tre min. til at tegne på
sidemandens tegning. Herefter laver eleverne skitseringer af et evt. endeligt
design. Øvelse 3. Læsning med medfølgende opgaver omkring efterbehandling af
træ. Øvelse 4. arbejder med gamle projekter.
2.
lektion – Fungere som sidste time med 1 ekstra
øvelse – Øvelse 5. drejning af eget produkt.
3.
lektion – færdiggørelse af produkt og
efterbearbejdning af træet. Samt hurtige fremlæggelser af produkt med
overvejelser ift. designproces og
arbejdsproces.
Vurdering/evaluering:
Eftersom opgaven er procesorienteret og åben, så er
det en fordel at lade eleverne vurdere hinandens færdige produkt, eventuelt i
grupper - efter endt forløb. Eleverne stiller spørgsmål til hinanden om selve
processen og om, hvordan træet er blevet efterbehandlet.
INSTRUKTIONSVIDEO





Ingen kommentarer:
Send en kommentar